Hvad er slankemedicin?

Slankemedicin er medicin, der har til formål at hjælpe mennesker med at tabe sig. De sælges normalt på recept, men der findes også et receptfrit alternativ kaldet Alli (orlistat 60 mg).
Slankemedicin er opdelt i to grupper.

Injektioner til vægttab, nemlig:

• Saxenda
• Wegovy
• Mounjaro
• Ozempic (kan undertiden ordineres off-label til vægttab)

Piller til vægttab, nemlig:

• Xenical
• Orlistat (generisk version af Xenical)
• Mysimba
• Rybelsus (det er beregnet til behandling af diabetes, men kan i sjældne tilfælde bruges off-label til slankning)

Hvorfor er slankemedicin så populært i dag?

Der er to primære faktorer, der påvirker populariteten af medicin til vægttab:

1. Høj forekomst af fedme og overvægt. Disse tilstande udgør et reelt problem for sundhedsvæsenet i dag. De kan også føre til andre sundhedsproblemer som forhøjet blodtryk, diabetes, søvnapnø, slidgigt, fedtlever og endda nogle former for kræft. Ethvert alvorligt sundhedsproblem er lettere at forebygge end at helbrede, og det er her, slankemedicin kommer ind i billedet.
2. Hyppig omtale af medicin til vægttab i medier og sociale medier. Mange artikler og videoer om Ozempic, Wegovy og Mounjaro er blevet virale. Folk er godt bekendt med disse produkter, og det påvirker naturligvis efterspørgslen efter dem.

Hvad er bivirkningerne ved slankemedicin?

Vægttabsmedicin påvirker oftest mave-tarmkanalen. For eksempel kan GLP-1-hæmmere som Saxenda og Wegovy forårsage følgende bivirkninger på maven:

• kvalme
• mavesmerter
• tunghed efter et måltid
• kvalme og opkast
• forstoppelse
• diarré

En af de mindre kendte bivirkninger ved medicinen, som for nylig er blevet beskrevet i medierne, er tab af motivation. For eksempel bragte The Sun (Storbritannien) en historie om en kvinde, der blev meget mindre motiveret under brugen af Mounjaro. Eksperter forbinder denne negative effekt med indflydelse på nogle områder i hjernen, som også er forbundet med appetitreguleringsmekanismen.

Hvad er tilgangen til behandling af fedme?

1. Konsultation med en endokrinolog og en ernæringsekspert, diskussion af fedmeproblemet, hvorefter patienten selv arbejder på at ændre sin livsstil efter lægens anbefalinger.

2. Basal fedmeterapi: livsstilsændring i særlige grupper, der organiserer møder: 6-15 gange. Den er indiceret til mild og moderat fedme og i de fleste tilfælde af svær fedme; den bør indgå i alle former for medicinsk behandling, uanset den underliggende sygdom.
Gruppen bør superviseres af en specialuddannet sygeplejerske eller ernæringsekspert med viden om fedmebehandling. Det er ønskeligt at inkludere en fysioterapeut eller træner og en psykolog i gruppen. En læge kan besøge grupperne og f.eks. arrangere en »spørgetime til lægen«.

3. Kost med meget lavt kalorieindhold

Fødevarer bør i dette tilfælde indeholde:

• energiværdi typisk 1.700-2.100 kJ (400-500 kcal), op til maksimalt 3.300 kJ (800 kcal) pr. dag;
• protein, mindst 50 g om dagen;
• for de fleste mennesker er det ikke nok; det anbefales, at protein indtages ved at spise ca. 100 g magert kød og fisk dagligt, hvilket giver yderligere 20 g protein;
• dagligt behov for essentielle fedtsyrer, sporstoffer og vitaminer.

Diæten er skabt til at erstatte den sædvanlige kost, og der bør ikke indtages andre fødevarer i 8-12 uger i træk. Diæten afsluttes tidligere, hvis BMI når 25 kg/m2, eller hvis der opstår bivirkninger. Under diæten overvåges patienten med 1-2 ugentlige intervaller. En meget kaloriefattig diæt kan være velegnet til patienter med type II diabetes mellitus eller arteriel hypertension.

Før man følger en sådan diæt, er det vigtigt at konsultere en læge, da den kan være forbundet med bivirkninger som f.eks. galdesten.