Hvad er tilgangen til behandling af fedme?

1. Konsultation med en endokrinolog og en ernæringsekspert, diskussion af fedmeproblemet, hvorefter patienten selv arbejder på at ændre sin livsstil efter lægens anbefalinger.

2. Basal fedmeterapi: livsstilsændring i særlige grupper, der organiserer møder: 6-15 gange. Den er indiceret til mild og moderat fedme og i de fleste tilfælde af svær fedme; den bør indgå i alle former for medicinsk behandling, uanset den underliggende sygdom.
Gruppen bør superviseres af en specialuddannet sygeplejerske eller ernæringsekspert med viden om fedmebehandling. Det er ønskeligt at inkludere en fysioterapeut eller træner og en psykolog i gruppen. En læge kan besøge grupperne og f.eks. arrangere en »spørgetime til lægen«.

3. Kost med meget lavt kalorieindhold

Fødevarer bør i dette tilfælde indeholde:

• energiværdi typisk 1.700-2.100 kJ (400-500 kcal), op til maksimalt 3.300 kJ (800 kcal) pr. dag;
• protein, mindst 50 g om dagen;
• for de fleste mennesker er det ikke nok; det anbefales, at protein indtages ved at spise ca. 100 g magert kød og fisk dagligt, hvilket giver yderligere 20 g protein;
• dagligt behov for essentielle fedtsyrer, sporstoffer og vitaminer.

Diæten er skabt til at erstatte den sædvanlige kost, og der bør ikke indtages andre fødevarer i 8-12 uger i træk. Diæten afsluttes tidligere, hvis BMI når 25 kg/m2, eller hvis der opstår bivirkninger. Under diæten overvåges patienten med 1-2 ugentlige intervaller. En meget kaloriefattig diæt kan være velegnet til patienter med type II diabetes mellitus eller arteriel hypertension.

Før man følger en sådan diæt, er det vigtigt at konsultere en læge, da den kan være forbundet med bivirkninger som f.eks. galdesten.